Brugernummer:
Password:
Hjælp til login
  Forfatter: Torben Bang   Oprettet: 18/05-2009 - 16:48  
Hvor fan´er de fans?

Som det måske er nogle bekendt har Holstebro Golfklub et elitehold der gør sig gældende i toppen af Nykredit Elitedivisionen. Sidste år blev holdet faktisk nr. 3 efter et meget spændende slutspil. Nogle vil måske endda være bekendt med at holdet har spillet 2 kampe i den forgangne week-end. (1 vundet og 1 tabt) Det kan undre, at stort set ingen af klubbens medlemmer har lyst til at tage med ud og støtte spillerne. Der bliver vist rigtig god golf og det er tilmed gratis at se på. Vi var kun ganske få ud over holdet. Gyttegaard er hver gang i stand til at samle et halvt hundrede mennesker, som giver en meget (til tider måske rigelig) stor støtte til deres spillere. Kom nu ud af sofaerne, der er faktisk mange klubber, vil give ikke så lidt for at have deres hold der, hvor vores er i øjeblikket. De fleste synes det er meget spændende at se Ryder Cup i fjernsynet. Elitedivisionen spiller samme format med foursomes og singler. Alt sammen hulspil. Den 6. og 7. juni skal vi spille hjemme mod hhv. Ålborg og Breinholtgaard. Gør nu klubben, spillerne, men ikke mindst jer selv den tjeneste at møde op.
  Besvaret af: Gert Laustsen   Oprettet: 18/05-2009 - 23:48  
Jeg har prøvet en enkelt gang, at tage ud en søndag for at støtte vores elitehold, men jeg blev slemt skuffet. Jeg kunne ikke finde nogen oplysninger nogen steder om noget som helst. Hvem der spillede imod hvem eller hvem der havde føringen.
Vil man trække folk ud for at se golf, må man lave lidt informationer. Jeg taler selvfølgelig ikke om live-scoring, men i det mindste en opslagstavle på terrasen, hvor man kan se hvem der spiller og hvornår de er gået ud på 1. tee. Måske kunne man også skrive stillingen på tavlen efter 9 huller. Bare lidt information så man ved, hvad der foregår og hvilken bold man evt. vil ud at følge.
Ja det er pinligt at sige det, men jeg ved ikke engang hvad farve trøjer Holstebro spiller i.
  Besvaret af: Tommy Mikkelsen   Oprettet: 19/05-2009 - 08:11  
Jeg er en af dem, der gerne vil se live elitegolf, og jeg glæder mig til at se Challenge Touren ligger vejen forbi Holstebro.
Sidste år skrev jeg en mail her på debatsiden, hvor jeg efterlyste, at elitetruppen var mere synlig på hjemmesiden, så vi bl.a. kunne se hvem der var på de enkelte hold, hvor de skulle spille mod hvem, resultater og kampreferater mm.
Desværre er der ikke sket meget med synligheden, det er ikke lykkedes mig at finde hverken oplæg til weekendens matcher eller referatet fra matcherne. Som jeg skrev sidste år; en forudsætning for at vi kan bakke op om elitetruppen er, at de er synlige.
Og nej, jeg ved heller ikke hvilken farve trøjer ”vi” spiller i.
  Besvaret af: Niels Bødker Andersen   Oprettet: 19/05-2009 - 15:50  
Hej Tommy og Gert.
Der er lavet referater fra weekendens matcher. Mener de kommer på i morgen. Der er også lavet resultatlister fra forrige weekend som er sendt til Golfklubben og vore sponsore. Jeg skal beklage de ikke er kommet på hjemmesiden, og forventer at fremover kommer de på hurtigst muligt. Ang. farverne på vores poloer i år, kan de ses i weekenden 6-7 Juni ved fremmøde. Der skal nok komme et oplæg til vores næste hjemmekampe.
Til Gert vil jeg tage det med startliste på en opslagstavle meget seriøst, og tager gerne i mod alle forslag for at gøre det bedre at være tilskuer til vores hjemmekampe.

Mvh
Niels Andersen
  Besvaret af: Torben Bang   Oprettet: 20/05-2009 - 11:45  
Naturligvis er der plads til forbedringer, Gerts forslag om startliste om nogle mellemresultater er en fin idé, men ret meget mere end det, er det nok ikke realistisk at forvente omkring selve matcherne. Man kan sagtens gøre det meget bedre, men det kræver et antal frivillige og et raporteringssystem enten vha. mobiltelefoner eller radio Et spørgsmål om resourcer og frivillige. Når man ser på antallet af frivillige til Challenge tour turneringen, synes det ikke ligefrem som om folk står i kø for at hjælpe til. Man skal naturligvis se på resourceforbruget i forhold til antallet af tilskuere, og i Week-enden var der virkelig ingen problemer med at holde sig a´jour ved at holde sig til hos de, der skrev stillingen ned efter udvalgte huller. Mht. synlighed kan man på Hjemmesiden under Elitespillere se, hvem der pt. udgør holdet. Som Niels skriver var der den 19. et referat fra week-endens matcher. Detaljerede resultater kan ses på www.DGU.org under turneringer, ligesom turneringsplanen kan ses samme sted. Man kan ifølge sagens natur ikke offentliggøre holdparringen ret længe før tid, idet det så vil give modstanderen mulighed for at sæte sit hold efter vores.
Besvar indlæg
Du skal være logget ind for at skrive i forumet.

Hvis du endnu ikke er bruger, kan du oprette dig ved at klikke her

Er du allerede bruger? Log ind herunder:
Email:
Kodeord:
Husk mig:
  Vis alle emner