Jeg er en af mange middelhandicappere, som undres over det lange græs langs siderne af banen, det ligner en manglende vedligeholdelse, hvad jeg udmærket ved det ikke er, men hvad er det så? Vi skal bruge lang tid på at finde bolde hvilket sinker spillet. Er det noget med Challangetour'en at gøre? Og hvad skal der ske ved den udtørrede sø? Er der ikke nogle fra baneudvalget der vil informere, så vi undgår en masse gisninger og rygter om årsagen. Jeg har hørt mange luftige udlægninger af det, men savner en klar udmelding, så vi kan få det sat på plads. På forhånd tak.
Besvaret af: Kjeld Rasmussen (Forretningsfører)
Oprettet: 19/06-2009 - 15:12
Angående roughen. Så er det meningen den skal se sådan ud. Vi er her i klubben så heldige at have en rough der er så ( tynd ) at man sagtens kan finde sin bold, men selvfølgeligt bliver straffet lidt når man skal spille den. Prøv en gang og se ned af et hul og se hvor flot roughen indrammer hullet. Ja det er meningen den skal se sådan ud, både til challengeturen, men også efter. Vi holder os lidt til de tegninger der er kommet fra arkitekten, dog har vi modereret dem lidt, da han ville have haft meget mere uplejet rough. Når det er sagt vil vi selvfølgelig ikke tillade at det tager meget længere tid for at gå en runde, så vi holder selvfølgeligt øje, så roughen bliver for tæt, og hvis det bliver tilfældet (hvad vi ikke forventer da det jo er ren sandjord) så vil den selvfølgelig blive reguleret. Indtil da prøv at nyde det flotte syn, og hold øje med retningen på din bold, så vil du opdage den er let at finde. Angående søen på hul 6, så blev membranen fjernet på grund af plasten var begyndt at bule op af søen, og plasten var i stykker mange steder. Så selv om vi ikke havde fjernet den havde der ikke været mere vand i søen end der er nu, og så havde man bare haft en sort plastbund at kikke på, så ser det nuværende dog pænere ud. Desforuden er vi inde i en hård tørkeperiode. Hvad der skal ske med søen på sigt er endnu ikke helt besluttet da det også kommer meget an på økonomi, men som vi også skrev da vi fjernede plasten vil vi se året ud før vi beslutter noget.
Dunhammerne sætter en pælerod der borer sig igennem membranen, og når de dør, rådner roden og hullet er en realitet – man arbejder også med en speciel lerbund, hvor man endnu venter på et resultat om det kan bruges.
Formand Poul Djernes Baneudvalgsformand Peder Johansen
Besvaret af: Jens Hornshøj
Oprettet: 02/07-2009 - 14:15
Banen har aldrig stået så flot som den gør nu. Det er fantastisk smukt med de skarpe klipninger mellem fairway og rough. Nu betyder det jo faktisk noget om man rammer fairway eller ej!
Stort tillykke til greenkeepere og baneudvalg med den flotte opsætning. Håber man fastholder dette efter Challenge touren.
Besvaret af: John Røgilds
Oprettet: 14/07-2009 - 20:05
Jeg er glad for at få en forklaring, og det lyder helt fint. Mit spørgsmål gik på den megen usikkerhed og forskellige rygter, så det er godt med en afklaring, det skulle I bruge noget mere, det er jo det vi har debatsiden til. Tak for begge indlæg.