Brugernummer:
Password:
Hjælp til login
Regelhjørnet

Regelhjørnet
Her på denne side vil vi skrive om regelsituationer, som er relevante for især Holstebro Golfklub. Altså situationer som primært er opstået her på banerne.

Vi beskriver situationen: hvad der skete, og hvilke regler der var gældende og hvad konsekvensen blev.
Vi håber at Regelhjørnet med tiden vil kunne blive et supplement til din regelforståelse, og en hjælp til alle til bedre at forstå og anvende golfreglerne.

Har du været ude for en situation, hvor du og din makker har været uenige om anvendelsen af golfreglerne, så kan I finde svar her. Hvis ikke, så kontakt sekretariatet, og så behandler vi gerne henvendelsen.

Hvis det er offentliggjort her på siderne, så kan du være sikker på at det er rigtigt, for vi skriver ikke noget, uden det er godkendt af en regeluddannet dommer.

God fornøjelse!


Blå pæle
Spørgsmål: Må man fjerne de blå pæle, hvis de er til gene for ens spil (fx. indspil ved green)
Svar: Ja det må man godt. Regel 24-1. Flytbar forhindring, siger at forhindringen må fjernes, hvis man ikke ligger i eller på den.

Uddybende: Mange mente at man kun måtte droppe fri, og kun hvis pælene var til gene for ens sving eller stance. Men her er der tale om ikke-flytbare forhindringer. Men pælene er flytbare, derfor skal man ikke gå frem efter reglerne om ikke-flytbare forhindringer.


Test af Green
Spørgsmål: Skal man idømmes to strafslag, hvis man kaster en bold henad green, inden man selv har puttet?
Svar: Nej, med mindre hensigten var at teste green. I følge "Decisions on the rules of golf 2010-2011", så straffes man ikke hvis hensigten var at give bolden til en spiller, endda selv om man bruger putteren til det. Gør man det ved at indtage en puttingstance, så er sagen en hel anden, for så kan man være i tvivl om formålet med hensigten.



Bold ramt under prøvesving
På Parkbanen spiller en 4-bold. Svend tager et prøvesving, men kommer til at ramme bolden, som suser 20 m afsted. Hans makker siger dog, "det betyder ingenting, det var jo bare et prøvesving". Har han ret?

Svar: Ja, det var ikke Svends intention at ramme bolden, derfor straffes han ikke. (Decisions 18-2a/20).


MCB Banner